ANMELDELSER m.m.



Invitationsmail dateret 10. september 2013 med anmeldelse af vores første bog.


Hej alle 5
Første mødedag bliver hos mig i Herluf Trolles Gade 25, st. th. 1052 København K (i fald i kører på gps)
Vi mødes torsdag den 19. september kl. 19 til lidt spiseligt og lidt vin.
Vi skal finde ud af, om vi skal ses hver måned, hver 6. uge eller hver 8. uge, og vi skal se, om vi kan finde en fast mødedag, eller vi skal have forskellige mødedage, så alle kan nå alt det, de skal med gymnastik, motionscenter, fysioterapi, børnepasning m.m. Også at vi skal mødes på skift hos hinanden. Og få det planlagt med det samme, så vi ved, hvad vi har at rette os efter. Så det er vigtigt at have kalenderne med også for 2014.
På bibliotekerne kan man låne sæt med bøger til netop læseklubber, så vi ingen udgifter får til indkøb af bøger.
Hundested Bibliotek lægger bøger til vores første møde. Vi (Karen og jeg) har valgt Dinasaurernes Fjer af Sissel-Jo Gazan
Chr.havns bibliotek har flere bøger, og det er iheller kke de bøger, der er på avisernes bestsellerlister lige p.t. men gode titler af forholdsvis kendte forfattere (ikke at jeg er kender og ved en masse om litteratur) men der er Morten Ramsland, Knud Romer, Ib Michael, Ida Jessen m.fl.
Jeres biblioteker har måske andre læsesæt. Links til Hundested  kommer her https://bibliotekerne.halsnaes.dk/news/laan-bogkas...
Håber I alle kan den første gang, og jeg glæder mig rigtig meget både til at se jer og til at læse nogle gode bøger og så tale om dem, så man kan se nogle andre ting, end man måske selv har fået ud af bogen. Og så får man læst - hvilket det kniber med at få tid til  for mig p.t.
Glæder mig til vi ses
Kærlig hilsen
Elsebeth

19. september 2013

"Dinosaurens Fjer" af Sissel-Jo Gazan

Anmeldt af

ANETTE DINA SØRENSEN

Er fugle nulevende dinosaurer? Eller taler vi blot om søstergrupper forbundet via deres fælles stamform?

Tro ikke, svaret er en ligegyldig krusning på verdenshavene.

I Sissel-Jo Gazans intet mindre end formidable krimi ’Dinosaurens fjer’ trækker det op til orkan fra nordvest, når zoologerne krydser klinger om spørgsmålet.

Anna Bella Nor skriver biologispeciale om den gamle, men stadigt verserende kontrovers. Hendes vejledere, de nørdede vertebratmorfologer Lars Helland og Erik Tybjerg, ser fjer fundet på en fossileret Sinosauropteryx som bevis på, at fuglene over Fælledparken er nutidige dinosaurer.

Dødsfald og dinosaurer
På den anden side af Atlanten har ornitologiprofessor Clive Freeman derimod i over 30 år stædigt afvist slægtskabet som det rene nonsens.

Hadet mellem kombattanterne gløder – og ikke uden grund. For under den ellers civiliserede meningsudveksling i alverdens naturvidenskabelige tidsskrifter spiller prestige og forskningspenge en afgørende rolle. Det handler ganske enkelt om overlevelse.

Men hvem har ret?

Mens Anna forsøger at skille skæg fra snot med en videnskabsteoretisk tættekam, falder professor Helland pludselig død om med afbidt tunge og kroppen fuld af parasitter.

Inden ugen er omme, må hendes gode ven og kontormakker Johannes også lade livet. Hvordan hænger dødsfaldene sammen? Og hvad har de med fuglefjer og dinosaurer at gøre?

En gedigen starut
Det vil en mild kriminalkommissær med meget brune øjne gerne have svar på. Og gerne med assistance fra Anna. Med et bagkatalog fuld af vrede er Anna imidlertid socialt handikappet.

Hun afviser hans udstrakte hånd og igangsætter sin egen efterforskning ind i det københavnske goth- og fetichmiljø og langt bag om glansbillederne i sin personlige livshistorie, der, hvor dørene er sømmet til.

Gazan leverer en gedigen starut, der langt overtrumfer, for ikke at sige overstråler, hvad der ellers er udgivet det sidste år på den danske krimifront.

Det fængende krimiplot er – som det sikkert fremgår – sovset grundigt ind i specialviden. Umiddelbart fatter man ikke en bjælde.

Men det gør mindre, når nu Gazan uforfærdet skemader én med små, pædagogiske portioner af pensum fra sin egen uddannelse.

Peter Høeg har gjort det. Og Dan Brown. Og Jed Rubenfeldt blot med psykoanalyse som dåseåbner. Vi tale om intelligente krimier med ordentlige kalorier langt ud over det momentant underholdende.

Enorm stilsikkerhed og kompositorisk overblik
Under krimiplottet tager romanen desuden livtag med store eksistentielle temaer som kærlighed, død, anger og tilgivelse.

I en parallel bevægelse tumler skeletterne ud af skabe og skuffer, efterhånden som Anna får systematiseret den videnskabelige kontrovers’ forskellige argumenter.

Alle omkring hende er fulde af løgn.

Fuldstændig tilpansrede skubber de hemmeligheder foran sig som eksistentielt nødværge mod svigt og dårlig samvittighed. Ikke mindst hendes egne forældre.

Gazan skriver med enorm stilsikkerhed og kompositorisk overblik uden slinger og genveje.

Hun har et fast greb om sine figurer, der foldes ud gennem selvstændige portrætter, hvor de nuancerede psykologiske tegninger skaber krop og troværdighed og desuden spejler Gazans kærlige engagement i sit mangfoldige persongalleri.

Man er ikke mange sider inde i værket, før man selv hænger om halsen på de skæve nørder og seriøst overvejer at dele køjeplads med den brunøjede kriminalkommissær fra Bellahøj.

Gazan har leveret filmmaterialet. En eller anden: Skaf pengene!


 


31. oktober 2013

Bogvalg: Alle

Bog: Det Syvende Barn af Erik Valeur 

Anmeldelse: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/det-syve.


20. august 2015

Bogvalg: Karen

Bog: "Stillidsen" af Donna Tartt 

Anmeldelse: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/tartt-donna


 


4. maj 2016

Bogvalg: Helle

Bog: "Profeterne i Evighedsfjorden" af Kim Leine 

Anmeldelse: http://www.litteratursiden.dk/analyser/leine-kim-p...


 


9. juni 2016

Bogvalg: Karen

Bog: "Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr

Anmeldelse: Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte. Med sig har de en uvurderlig hemmelighed. Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?

Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse i nye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans eventyr alvorlige konsekvenser.

I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. Alt det lys vi ikke ser er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.


 


28. juli 2016

Bogvalg: Lone

Bog: "Den Kongelige Egyptiske Automobilklub af Ala Al-Aswany

Anmeldelse: Al-Aswany brød igennem internationalt med bogen Yacoubians hus. Denne bog er om muligt endnu bedre.

Den kongelige egyptiske automobilklub er seneste roman af den egyptiske forfatter Alaa Al-Aswany. I lighed med forfatterens øvrige bøger; Yacoubians hus, Chicago og Boksehunde i alle farver prydes også denne forside af en smuk orientalsk dør. Går man ind ad disse døre, venter nogle farverige fortællinger. Den kongelige egyptiske automobilklub
indledes med to små fortællinger, som egentlig ingen direkte sammenhæng
har med resten af bogen, men som dog er relevante for fortællingen som
sådan.

En historie om bilopfinderen Karl Benz og dennes hustru og en
historie om en forfatter, der bliver opsøgt at to af sine figurer fra
den roman han netop har afsluttet, Kamil og Saliha. Og så alligevel, for
Kamil og Saliha er navnene på to af resten af romanens hovedpersoner.
Så det er faktisk først på side 45, at den kongelige egyptiske
automobilklub introduceres og den egentlige fortælling tager sin
begyndelse.

Der er tale om en forrygende roman. En sprudlende, eksotisk og
spændende roman, der damper af stærke følelser og sex.
Omdrejningspunktet for fortællingen er selvfølgelig den imponerende
automobilklub, hvor samfundets spidser spiser, drikker, spiller og morer
sig. De fleste medlemmer er af udenlandsk herkomst, mens tjenerstaben
er egyptere. Den ene tjener er Abdelaziz Hamam. Abdelaziz’ hustru, tre
sønner og en datter og deres omgangskreds er den kreds af fortællere,
der udgør denne roman. Synsvinklen skifter mellem personerne, og det
giver et indblik i forholdende i Egypten i slutningen af 1940erne og
begyndelsen af 1950erne, hvor bogen foregår.

Det er en fortælling om modsætninger: Herskab og tjenestefolk, mænd
og kvinder, egyptere og europæere, undertrykkelse og selvstændighed,
fattig og rig, ung og gammel, kærlighed og had, egoisme og opofrelse,
tradition og fornyelse. Men først og fremmest en historie om at være
menneske og de faldgruber, vi slås med.

Alaa Al-Aswany brød igennem internationalt med bogen Yacoubians hus, der siden blev filmatiseret. Den kongelige egyptiske automobilklub
er om muligt endnu bedre. Historien og dens farverige skæbner er
vedkommende og levende beskrevet. Derudover bygges en stadig stigende
intens spænding op mod den dramatiske slutning.


 


24. august 2016

Bogvalg: Susanne

Bog: Knivens Æg af Abraham Verghese

Anmeldelse: 


"Og så endelig en rigtig lægeroman, der også både er
dannelsesfortælling og trækker på stort historisk stof. Eller rettere
sagt: At kalde den indisk-amerikanske medicinprofessor Abraham Vergheses
romandebut for en lægeroman er som at kalde "Hamlet" et egnsspil fra Helsingør. For nok trækker Verghese på
sin faglighed lige så vel som på sin egen opvækst blandt den indiske minoritet
i Etiopien. Det udmønter sig blandt andet i særdeles detaljerede
beskrivelser af konsekvenserne af kvindelig omskæring, der i sig selv
burde kunne få enhver berøringsangst over for at bekæmpe barbariet til at
forstumme. Men hans stort svungne, ofte både ømme og gruopvækkende roman
om den indisk-engelske dreng Marions vej gennem blodige revolutionsår i
Etiopien til et udmarvet fattighospital i New York er meget mere. Det er
også en mangelaget familietragedie og en diskussion af at være i
udlændighed i såvel Afrika som USA - til tider lidt henad hvis Salman
Rushdie havde skrevet "Drageløberen"!
 


27. april 2017

Oprettet Af: Line Hoffgaard

Min geniale veninde af Elena Ferrante
Oprettet: 14.08.2014 - 12:12Bog: "Min geniale veninde" Af Elena Ferrante

Elena og Lila vokser op i et fattigt voldeligt kvarter i Napoli i 1950'erne - De skiller sig ud ved deres intelligens, og selv om drømmen om en bedre fremtid fører dem i forskellige retninger, udvi
Forfatter:
Elena Ferrante
Historien om to veninders komplicerede venskab tegner et spændende portræt af kulturen, tidsånden og familielivet i 1950’ernes fattige Napoli.
Historien indledes med, at Elena erfarer, at hendes barndomsveninde Lila er forsvundet sporløst fra sit hjem i Napoli: ”Lila overdriver som sædvanlig alting, tænkte jeg. Hun spændte tanken om spor til bristepunktet. Hun ville ikke alene selv forsvinde, nu, i en alder af seksogtres, men også udslette hele det liv hun havde ladt bag sig”. Dette foranlediger i arrigskab Elena til at fortælle historien om de to kvinders barndom, og herefter springer historien tilbage til 1950’erne i et fattigt kvarter i Napoli.
Begge piger kommer fra ludfattige familier. Elena som datter af en portner, og Lilas familie har et lille skomagerværksted. Elena er den forsigtige pige, Lila den frygtløse. Begge er de dygtige i skolen, men Lila er altid lidt bedre, lidt mere rebelsk. Da de er klar til skolens mellemtrin, får Elena, tilskyndet af sin klasselærer og meget mod forældrenes vilje og økonomi, lov at fortsætte skolegangen, mens Lila må begynde at arbejde for sin far i skomagerværkstedet. Elena får muligheden for at drive sine studier vidt, mens forventningen til Lila er, at hun gifter sig godt for at redde familien økonomisk. Herfra sker der et brud mellem pigerne, hvis liv bevæger sig i hver sin retning og kun lejlighedsvis krydser hinanden.
Historien fortælles og opleves ubetinget gennem Elena. Det er hendes tanker og observationer omkring venskabet og Lilas udvikling, læseren præsenteres for. En beskrivelse af et venskab, som både rummer misundelse, beundring og længsel efter finde ind til Lilas sande væsen. For den selvstændige og varmblodede Lila går sine egne veje og forbliver både for læseren og Elena noget af et mysterium.
Elena Ferrante tegner et spændende portræt af kulturen, tidsånden og familielivet i Napolis fattige kvarter. Der er saft og kraft i familierne, og bølgerne går højt, når misundelse og gamle familiestridigheder blusser op. Ferrante brillerer især med sit detaljerede og komplekse portræt af venskabet mellem to unge piger. Kompleksiteten i pigernes indviklede relationer indfanges på skarpeste vis og beskrives, uden at det bliver for eksplicit.
En roman som føles lige vel langtrukken indimellem, men som alligevel vinder på den lange bane med dissekeringen af kvinders indviklede relationer, miljøbeskrivelsen af Napolis fattige kvarter og Ferrantes filmiske sprog. Min geniale veninde er første del i en forventet trilogi. Anden del, Historien om et nyt navn, forventes at udkomme på dansk til oktober.
Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.

17. oktober 2017

ForfatterLucinda Riley
Forlag Cicero
Genre Roman Historisk
Omslag Anne Kragelund

Sideantal 490

Udgivet 2016

ISBN978-87-638-4409-3

Originaltitel The angle tree /ENGLETRÆET

Lucinda Riley er en fremragende forfatter med flere rørende familiedramaer bag
sig. Hendes nyeste romaner er blevet så godt modtaget herhjemme, at man
nu er ved at oversætte og udgive hendes tidlige romaner, skrevet under
navnet Lucinda Edmonds, på dansk.

“Engletræet” er en af dem. Her møder vi Greta, der efter en ulykke har
mistet hukommelsen. Årstallet siger 1985 og da Greta indvilliger i at
holde jul på det gods, hvor hun for længe siden boede sammen med sin
mand, vender hukommelsen pludselig tilbage. Det sker da hun står foran
sin lille søns gravsten, en søn hun ikke kunne huske, men så vender det
hele tilbage…

Vi går nu tilbage i tiden, da Greta er en ung 18 årig pige, der arbejder
som erotisk danser i London lige efter 2. verdenskrig. Her møder hun en
amerikansk soldat, som hun bliver lidt for gode venner med. Da han
drager hjem til USA, sidder Greta tilbage gravid og ulykkelig. Hun står
til at miste sit job på grund af barnet, og det hele ser noget sort ud.
Dog har hun en god ven i komikeren David, som tilbyder hende et ophold
på sin hjemegn, mens hun venter barnet. Opholdet på landet vender op og
ned på Gretas liv. Der venter både glæder og sorger, og det hele må
siges at kulminere med den ulykke, der berøver Greta hukommelsen. Jeg
vil ikke røbe for meget af handlingen her, det ville ødelægge for meget
af læseoplevelsen. Og den er god, skal jeg hilse at sige. Jeg blev
virkelig fanget af historien, og af den måde Riley fortæller sin
historie på. Hun springer rundt i tiden, og Gretas liv bliver kortlagt
brik for brik på ganske spændende vis.

Med “Engletræet” har Lucinda Riley begået endnu en skøn og yderst
underholdende roman, med masser af familiehemmeligheder lige under
overfladen. Jeg kan ikke andet end at give 5 stjerner, jeg ville ønske
jeg stadig havde denne gode læseoplevelse til gode!

5.marts 2018

ForfatterBetty Smith


Originaltitel A Tree grows in Brooklyn/Der vokser et træ i Brooklyn

“Der vokser et træ i Brooklyn” er efterhånden en gammel traver, men det skal jo ikke afholde mig fra at anmelde den her.

Bogens hovedperson er den unge Francie, der vokser op i New Yorks
emigrantkvarter Brooklyn i starten af forrige århundrede. Francie er
datter af den lettere fordrukne irske musiker Johnny Nolan og dennes
kone, Katie Rommely, der har østrigske aner. Francie har også en
lillebror, Neeley.

I “Der vokser et træ i Brooklyn” følger vi Francie under hendes
opvækst, vi hører om hvor fattig familien er og om hvilke strabadser de
må gennemgå for at få penge til dagen og vejen. Francie ønsker sig
brændende, at læse videre på universitetet, men det er der umiddelbart
ikke penge til. Da hendes far dør indleder moderen efter noget tid et
forhold til en mere velhavende mand – og voila, det ender med, at
Francie alligevel kan læse videre.

Bogen følger Francies hverdag som stort barn og frem til da hun skal rejse til Minnesota for at påbegynde sin uddannelse.

“Der vokser et træ i Brooklyn” anbefales på det kraftigste fordi den
giver et godt indblik i hverdagen for USA’s fattige befolkning for ca.
100 år siden, og bogen er ligeledes et godt indblik i, hvordan børn og
unge mennesker anskuer verden i forhold til de voksne. Som læser lever
man sig lynhurtigt ind i historien og får sympati får Francie, hendes
bror og mor. Både personerne og begivenhederne er så overbevisende og
indlevende beskrevet, at man sidder og klapper i sine hænder efter endt
læsning. Så, alt i alt en meget spændende og rørende bog, som jeg synes I
andre også skulle læse.

Kirsten Thorup "Erindring om kærligheden"


Gribende roman om et kompliceret mor-datter forhold, som jeg måtte slippe flere gange for at trække vejret – for så skynde mig at læse videre.
Tara bliver gravid med den flyvske Tore og føder datteren Siri. I mange år håber hun, de skal blive en familie, men hun og Siri kommer aldrig til at bo sammen med faren. Tara magter ikke rollen som mor og har så store problemer, at Siri fjernes flere gange i den tidlige barndom. Alligevel elsker Tara Siri overalt på jorden, og hun ville gøre alt for hende, hvis hun kunne, og hvis hun fik lov. Tara samler på lykkelige øjeblikke med Siri og forsøger konstant at reparere på fejltagelserne, men Siri fjerner sig mere og mere fra hende.
Tara kommer fra små kår på Fyn og flytter til København med drømmen om at blive skuespiller. Hun bliver i første omgang en del at det alternative teatermiljø, men skuespillerdrømmene brister. Forholdet til kunst og kultur bliver dog til et livslangt kærlighedsforhold, som hun forsøger at udleve gennem Siri, der kommer på Kunstakademiet. Tara tror på det gode i mennesket, men er desværre også meget naiv. Da hun er med i en rabiat venstreorienteret gruppe, får hun kontakt til en statsløs palæstinenser, som lokker hende til at smugle ”noget” i en ost til Israel, og da hun senere opsøges af en udvisningstruet kurder, der beder hende om at indgå i et proformaægteskab, accepterer hun.
Det er relationen mellem Tara og Siri, der er bogens omdrejningspunkt. Om sit forhold til Siri siger Tara: ”Som efter et big bang var hendes og Siris forhold blevet til en klodernes kamp. To kloder i hver sin bane om den samme sol, der bevægede sig længer og længere væk fra hinanden”. Mens Siri er barn, har Tara flere underbetalte rengøringsjobs og tager Siri med på arbejde. Ofte er hun så træt, at hun glemmer at følge Siri i skole eller at hente hende, og i perioder kæmper hun med et spiritus- og pillemisbrug. Siri lærer alt for tidligt at klare sig selv, at stå op med et vækkeur, at være den ansvarlige i en tilværelse med mange skift og mange flytninger. Hun mener selv, at hun slet ikke har haft nogen barndom og gør sig hård, for som hun siger ”Hellere hårdhed end sårbarhed”. Alligevel elsker hun Tara og higer efter hendes anerkendelse.
Som læser forstår man fuldt ud Siris vrede overfor barndommens svigt og hendes stærke vilje til at stå på egne ben, til at vise, at hun kan. På den anden side lider man med Tara, når Siri den ene gang efter den anden, afviser hende, men man bliver også lidt vred på Tara og hendes ydmygende attitude. Hvorfor sætter de sig ikke ned og får det hele talt igennem? Men så let er det jo ikke, og jeg tror, rigtig mange kvinder kan genkende noget i forholdet til deres egne mødre og døtre.
Kirsten Thorup har et stort og flot forfatterskab bag sig med mange stærke romaner om kvinder. Mange af temaerne i ’Erindring om kærligheden’ går igen i andre af hendes bøger, men jeg kom især til at tænke på bøgerne om Jonna og ’Tilfældet gud’. Bogen er skrevet i et fremragende og til tider poetisk sprog med megen dialog. Tara og Siri står lyslevende for læseren, men også bipersonerne får ansigter.
Oprindeligt skrevet af Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.





Mister Pip af Llyod Jones

En universel fortælling om magt og afmagt - om litteratur og en virkelig krig som verden har glemt.
På den anden side af jorden, lidt nordvest for Australien, ligger sydhavsøen Bougainville. I 1990, mens verden vendte blikket bort, slagtedes 20.000 af øens beboere i en brutal selvstændighedskrig. Matilda er 13 år da krigen starter, og det er med hendes ærlige og stærke stemme historien bliver fortalt.Hun bor sammen med sin mor i en lille landsby. Da krigen bryder ud, forlader alle hvide mennesker øen på nær én: den pudsige og tilbagetrukne Mr. Watts. Han beslutter sig for at være lærer for de børn som ikke er forsvundet ind mellem træerne for at slutte sig til oprørshæren. Det er i Mr. Watts' timer at Matilda møder verdenslitteraturens forældreløse dreng, Pip fra Dickens' klassiker "Store forventninger". Hun betages og suges ind i Pips virkelighed som kommer til at konkurrere med selveste bøgernes bog, Biblen, og afdøde forfædre. Matildas mor tager Dickens og datterens fascination af Pip ret fortrydeligt op hvilket kommer til at have ganske afgørende konsekvenser.Matilda og landsbyens møde med Dickens og krigens afstumpethed er fuld af både menneskelige nuancer og kompleksitet. "Mister Pip" er ikke kun en hyldest til de store og gode fortællinger, den er også en sjælden smuk og velskrevet nekrolog over ofrene for krig. Jeg er kort sagt bjergtaget af "Mister Pip" og kan kun fremhæve den som en storslået, fortvivlende, og universel fortælling. Uden at tøve vil jeg begejstret og ligefremt udråbe den til at være et af årtiets bedste romaner. Ikke fordi jeg har dårlig samvittighed over de glemte og fortabte skæbner på Bougainville som heller ikke jeg husker, men fordi fortællingen er uafrystelig, vedkommende og mageløst velskrevet med sine levende og glødende menneskeskæbner der akkompagneres af et charmerende anstrøg af magisk realisme og vidunderlig poetisk logik. "Mister Pip" er gjort af det stof klassikere er lavet af.
Oprindeligt skrevet af Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.






Nattergalen af Kristin Hannah

Hvad sker der med døtrene og hustruerne, når mændene er draget til fronten under Anden Verdenskrig. Kristin Hannah beskriver kvindernes krig i det besatte Frankrig både smukt og rørende.
’Nattergalen’ fortæller historien om to søstre, der i udgangspunktet er forskellige som dag og nat. De har forskellige aldre, erfaringer, idealer og passioner og står helt forskellige steder i livet. Storesøster Vianne Mauriac er gift med Antoine og sammen har de en lille datter. Da Antoine må drage i krig, tvinges Vianne til at tage den ene svære beslutning efter den anden for at redde sin familie og sit liv. Den 18-årige lillesøster, den rebelske Isabelle, er ung og har et vildt hjerte, som driver hende til at kæmpe sin egen kamp for sig selv og for Frankrig med frygtløshed og passion.
Selvom romanen indeholder gribende kærlighedshistorier, så er det historien om kvindernes krig, der gør den smuk og interessant at læse. Hvad sker der med døtrene og hustruerne, der bliver ladt tilbage efter mændene drager til fronten. Vianne, eksempelvis, tvinges til at huse en tysk kaptajn og vælge mellem at gå på kompromis med sin egen moral og ideologi eller sørge for sin egen, og ikke mindst sin datters, sikkerhed. Vi hører historier om andre kvinder, der ønsker, de kunne kæmpe som mænd, men som ikke har chancen, og om kvinder, som Isabelle, der gør det i hemmelighed alligevel.
Romanen skriver sig ind i en skøn tendens i litteraturen, hvor de stærke kvinder hyldes og deres version af historien fortælles. De kvindelige hovedpersoner er stærke, og de minder med deres styrke og deres irriterende og elskværdige sider om karakterer som Leá fra Regine Deforgés ’Pigen med den blå cykel’ og Scarlett O’Hara fra Margaret Mitchells klassiker ’Borte med blæsten’.
“I kærlighed opdager vi, hvem vi ønsker at være. I krig opdager vi, hvem vi er.” Sådan står der bag på romanen, og det opsamler romanens stemning. Det er en stærk og smuk roman, som er velskrevet og rørende på mange forskellige måder. Det er en meget interessant bog, som har nærmest alt, man kan bede om; kærlighed, historie og ikke mindst stærke kvinder og franskmænd.



HÅBET - af Mich Vraa DEN VESTINDISKE LØGN
I år er det 100 år siden Danmark besluttede at sælge De Vestindiske Øer til USA. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet. Nu har Mich Vraa skrevet en stærk fortælling om en tid, da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager
Mich Vraas historiske roman er effektfuldt sat sammen som en mosaik af forskellige stemmer og forskellige genrer. Hovedpersonernes korrespondancer, dagbogsoptegnelser og logbøger flettes sammen med virkelige, historiske dokumenter. For tilsammen at danne en fortælling om idealister, kynikere, fortidens synder og gemte traumer.Handlingen følger den 15-årige kaptajnsdatter Maria Frederiksen, der i 1803 skal ud at sejle med farens fregat ’Haabet’, et tidligere slaveskib. Den unge professor Mikkel Eide, som 20 år senere tager til Dansk Vestindien for at skrive kritisk om slaveriet. Samt en plantageejer, en slaveskibslæge og flere af tidens guvernører, blandt andet Peter von Scholten, der senere satte de sorte fri.En grum beretning fra en tid, da slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager skabte uhørt rigdom for Danmarks overklasse. Om kyniske slavehandlere, søfolk og plantageejere, udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed til havet, til øerne under solen, overlevelse under umulige vilkår og håbet om en dag at blive fri.



Blomstrende Syrener af Martha Hall Kelly:

”Du har et valg. Du kan svælge i uretfærdigheden ved det hele, eller du kan sætte dig ud over det. Få styr på det. Luk andre mennesker ind”
En utrolig flot historisk roman, der følger 3 forskellige kvinder med hver deres fortælling fra 2.Verdenskrig. Der er gjort et stort researcharbejde forud for denne roman, og det mærker man som læser.Det er en roman med en absolut gribende fortælling, og handlingen skrider hurtigt, dramatisk og medrivende frem. Der er store følelser på spil, men det er ikke altid man som læser helt kan følge karakternes handlinger.Romanens stærkeste kort er delen om kvindernes liv efter Anden Verdenskrig; de overlevendes skyldfølelse er et stort tema, og her bliver romanen for alvor intens i sine skildringer af de disse følelser.

Blomstrende syrener følger 3 forskellige kvinder før, under og efter Anden Verdenskrig. Den tidligere skuespiller Caroline Ferriday fra overklassemiljøet i New York arbejder frivilligt med at hjælpe forældreløse børn i Frankrig. Hun forelsker sig i den gifte og karismatiske skuespiller Paul Rodiere. Men under krigen forsvinder han og hans jødiske kone sporløst i Paris, og mens Caroline kæmper for at finde ham bruger hun al sin tid på at hjælpe og kæmpe for krigens ofre.Kasia er stadig en helt ung pige, da hendes fædreland Polen indtages af Nazisterne. Sammen med vennen Pietrik bliver hun en del af den polske modstandsbevægelse. Men katastrofen indtræffer og Kasia tages til fange af tyskerne og sendes til Ravensbrück – tyskernes koncentrationslejr for kvinder.Herta er en ambitiøs ung tysk lægestuderende, der lever under trange kår med sin mor, og som må udholde overgreb fra sin onkel. Hun ser lyset, da en mulighed for at arbejde som kirurg i Ravensbrück melder sig, men snart er hun en del af den nazistiske verden.
En meget velresearchet historisk roman. Der er ingen tvivl om, at Martha Hall Kelly har lavet et solidt og utroligt flot researcharbejde forud for denne roman. Både Caroline og Herta er virkelige personer, som Kelly bringer flot og ganske troværdigt til live. Kasia er fiktiv, men hendes kamp i lejren Ravensbrück bygger på virkelige hændelser, og omhandler tyskernes medicinske og kirurgiske forsøg med de jødiske fanger. Her må Kelly have interviewet overlevende fra Ravensbrück. Kasias trængsler er beskrevet i detaljerede, skræmmende og fængslende detaljer, - det er ubehagelig og medrivende læsning.Carolines historie er ligeledes spækket med historiske personer og begivenheder. Der er fx en ganske morsom og interessant portrættering af Wallis Simpson, der som bekendt fik den engelske konge til at abdicere for at kunne gifte sig med hende.
De tre kvinder i romanen:Carolines spor er selve udgangspunktet for romanens tilblivelse. Hendes fortælling rummer meget research, og Caroline fremstilles som en helt igennem sympatisk person. Forfatteren har tilføjet en umulig kærlighedshistorie, sandsynligvis for at give lidt liv, personlighed og følelsesmæssig dramatik til hendes historie. Hendes forelskelse og efterfølgende reaktioner på forholdet er måske ikke beskrevet godt nok til, at man som læser rigtig forstår hendes valg, - men kærlighedshistorien virker omvendt også efter hensigten og gør Caroline mere levende som karakter.
Kasias fortælling er uden tvivl den mest rørende og medrivende. Men det er selvfølgelig også svært andet end at lade sig gribe af de rystende begivenheder i nazismens KZ-lejre.
Hertas spor er som grundlæggende ide måske det mest interessante spor. Det er originalt og spændende at have en fortælling, der skildrer begivenhederne fra nazisternes synspunkt.Hertas vej fra modstand til deltagelse i nazismens rædsler fremstår dog en anelse forceret. Hendes historie kunne ganske enkelt med stor fordel have været uddybet langt mere.
Helt grundlæggende lider romanen under, at de tre kvinder fremstår en anelse fjerne. Særligt i romanens første del havde jeg svært ved rigtig at engagere mig i dem som karakterer.Det er ærgerligt, for deres historier er jo ganske medrivende og fyldt med god dramatik og store følelser.
Romanens tre dele – historierne om krigens konsekvenser er klart stærkest:De to sidste dele af romanen skildrer tiden umiddelbart efter krigen og nogle år efter.Her oplever vi de frygtelige følelsesmæssige konsekvenser af krigens rædsler.Kasia er fx tynget af sorg, vrede og skyld, og her formår Kelly virkelig at gøre Kasia levende for sin læser.Det ærgrer mig dog, at Hertas historie ikke fortsætter, - det havde ellers været interessant at følge hendes udvikling i årene efter krigen; Plages hun af skyld? Tror hun stadig på nazismen? Hvordan lever hun med konsekvenserne af sine valg? Det havde været interessant at følge.
Alt i alt:Det er en meget flot komponeret historie. Der ligger utvivlsomt et kæmpe arbejde bag, og det kan man som læser mærke. Kvindernes trængsler i Ravensbrück fremstår med så stor detaljerigdom, at man næsten føler, man er der.De tre spor supplerer hinanden og bidrager med hver sin fortælling om krigen. Det er en dramatisk, begivenhedsrig og autentisk historisk roman.



5. december 2019 (bogvalg Elsebeth)

De Ti Herskere af Christian Mørk En underholdende roman af dansk debutant. En historie om kærlighed, magt og meget gamle hemmeligheder.
Fra Venedigs tågede gader til New York følger vi Victors jagt på sandheden. Christian Mørks debutroman varsler venetiansk mystik og maskerade med sin blodrøde forside med guldbogstaver og to sortklædte skikkelser. Baggrunden for hovedhistorien, der udspiller sig i begyndelsen af det nye årtusind, finder vi da også i Republikken Venedigs pesthærgede middelaldergader, hvor ikke kun den sorte død luger ud i befolkningen. Den venetianske doge Dandolo og hans magtfulde vasal Enzo Andiolini beordrer og udfører tusindvis af bestialske og usynlige drab på Republikkens reelle og potentielle fjender og kritikere.I granitkasser rundt om i byen lægger stikkere i ly af tågen dokumenter med navne på folk, der kort tid efter figurerer på en liste sammen de mange andre, som er blevet ofret i et magtspil, der fortsætter op gennem århundrederne. I 2001 at hvirvles den unge, idealistiske planteforsker Victor Tallent sagesløst ind i dette morderiske magtspil. Victors "forbrydelse" er, at han er ved at udvikle en super overlevelsesdygtig risplante, som vil kunne revolutionere fødevaresituationen i tredjeverdens lande ramt af hungersnød. Under et ophold i Venedig hvor han skal holde foredrag om sin opdagelse, møder han den smukke, blinde pige Arabella, som han forelsker sig i. Et møde der viser sig at være alt andet end tilfældigt, og som bliver skæbnesvangert for ham.Romanen bygger på den klassiske forestilling om, at intet i virkeligheden er, som det ser ud til. At dem vi tror, vi har valgt til at lede os, selv bliver ledet af helt andre langt stærkere og skjulte kræfter. I dette tilfælde en verdensomspændende organisation af ti herskere, hvis magt og hemmeligheder er gået i arv siden middelalderen, og som koldt og kynisk udrydder enhver, der kan tænkes at true den usynlige magtbalance.Mørks bog er underholdende, men spændingsterrænet er lovlig kuperet. Den stiger og falder i tempo lidt for mange gange, hvilket resulterer i en hybrid mellem spænding og refleksion, som kan risikere at skuffe især læsere med hang til det første. Politiken, 2006. 497 sider.




11. august 2020 (bogvalg )


Riley har skrevet endnu en storslået, men lang, historie, som er første del af en ny serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre.
’Syv søstre’ handler om Maia og hendes forsøg på at finde ud af noget om sine biologiske forældre. Hun er vokset op med fem søstre, som alle er adopteret af mangemillionæren Pa Salt. Pa Salt har fundet pigerne forskellige steder i verden. Maia kommer oprindeligt fra Brasilien, og det er her hun rejser til for at finde sit ophav. Gennem nogle gamle breve fortælles historien om Maias oldemor Izabel og hendes stormende forelskelse i den parisiske kunstner Laurent Brouilly. Denne del af fortællingen er absolut den bedste. Maias oplevelser i Rio bliver beskrevet mere overfladisk. Når det er sagt, var det spændende at følge Maias spirende forelskelse i kunstneren, forfatteren Floriano, der hjælper hende med at finde oplysninger om familien.
Jeg kan virkelig godt lide Lucinda Rileys måde at hoppe rundt i tiden på. Det er spændende med to eller flere sideløbende handlingsforløb, og det er interessant at læse om fjerne steder, forskellige tider og anderledes vilkår. Bogen er som altid utrolig flot og lækker, hvilket bestemt ikke gør læseoplevelsen ringere. Historien havde dog været mindst lige så god fortalt på et par hundrede sider mindre. Jeg glæder alligevel til at læse om Maias søstre og deres rejser tilbage til deres ophav, men jeg håber, fortællingerne er kortere og knap så langsomme. Jeg er dog sikker på, at det bliver interessant at følge pigerne og måske finde ud af, hvem den syvende søster er.
Hvis man vil læse noget i samme stil, kan jeg anbefale Kate Mortons romaner, der også har det med at springe i tid og sted og med flere handlingsforløb. Kate Morton bøger har derudover altid et spændingselement – et forvundet barn, en uhyggelig hemmelighed eller noget lignende.


6. januar 2022 (bogvalg Lone)


Af Anne Grete Jacobsen
Skribent

ANMELDELSE
PIGEN FRA DET STORE HVIDE SKIB
Verdenshistorie og roman går op i en højere enhed i den meget vellykkede og velskrevne bog om hospitalsskibet Jutlandia og dets rolle under Koreakrigen.
For mange er hospitalsskibet Jutlandia nok mest kendt fra Kim Larsens sang. Der har ikke været skrevet meget om historien bag Danmarks bidrag til FNs og Dansk Røde Kors’ indsats, men det har Mich Vraa og Jesper Bugge Kold heldigvis gjort noget ved. Jutlandia sejlede under tre flag, det danske, Røde Kors’ og FNs, og formålet var at behandle sårede amerikanske soldater.
Romanens jeg-fortælleren Molly Dahl er operationssygeplejerske, og hun er en af de udvalgte, som kommer med på skibets første rejse, som starter den 23. Januar 1951 – det var i 1949 eller cirka deromkring. Med i bagagen har hun nogle meget traumatiske oplevelser fra befrielsesdagene, så for hende er arbejdet også en mulighed for at komme væk og starte forfra.
Historiens andet omdrejningspunkt er 11-årige Yun, som er på flugt fra Nordkorea, efter at hendes landsby er blevet bombet og hendes familie, bortset fra hendes handicappede bror, er blevet dræbt. Hendes mål er den sydkoreanske by Pusan, hvor hendes kusine bor. Undervejs er hun udsat for voldtægtsforsøg, og ankommet til Pusan finder hun ud af, at virkeligheden er en helt anden, og det bliver en daglig kamp for at overleve.
Teksten skifter mellem Mollys og Yuns historier, og det er indlysende, at de to må mødes på et tidspunkt.
Molly fortæller om, at hun ved afgangen ”på et eneste øjeblik forstod at Jutlandia var langt mere end et skib hun var en bolig med plads til hundreder.” Vi følger Molly og de tre kvinder, som hun deler kahyt med, og der fortælles indgående om livet om bord. Vi hører om rejsens forløb med mange smukke øjeblikke på det glitrende hav og de ensformige dage, som bliver brugt på at indrette hospitalsstuerne, afbrudt af landlov enkelte steder. De tre kvinder, Molly bor sammen med, har også fortrængte oplevelser med i bagagen, og venskaber bliver sat på prøve.
Jutlandia ankommer til Pusan, og de barske konsekvenser af krigen viser sig nu med de mange sårede amerikanske soldater. Det er meningen, at Jutlandia ikke må behandle civile ofre. I Pusan finder Molly en dag en pige, som hun først tror er død, men hun lever stadig, og selv om Molly godt ved, at de ikke må behandle civile på skibet, foranlediger hun, at det bliver muligt.
'Pigen fra det store hvide skib' en rigtig god og vellykket roman, fordi den giver ny historisk viden om Koreakrigen samtidig med, at den fortæller en underholdende, velskrevet og troværdig historie. Makkerskabet mellem Mich Vraa og Jesper Bugge Kold fungerer godt, jeg kan ikke fornemme, at der er to forfattere, så hvem ved, måske får vi flere bøger fra forfatterduoen?
Som sagt er der ikke skrevet meget om Jutlandia, men her i 70-året for den første tur får vi heldigvis to bøger om emnet, 'Pigen fra det store hvide skib' og fagbogen 'Jutlandia – krig, kald og kærlighed' af Helle Juhl.










4. maj 2023


Det siger forlaget om bogen
Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en
menneskehistorie, man aldrig glemmer. Da fire studiekammerater flytter
til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på
lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om
scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst,
Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort
arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin
advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold
farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for
misbrug og overgreb. Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en
gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt
menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at
flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for
altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara
skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i
overgrebets væsen.








13/12 2023


Anmeldelse

Malma Station

Ingen grund til at fedte med superlativerne: Alex Schulman har gjort det igen
med sin knivskarpe skildring af sårbare familierelationer. 

Malma station' sitrer af undertrykt længsel, når Alex Schulman som i
sine tidligere romaner kredser om svære relationer mellem børn og
forældre og barndommens nedarvede traumer. At læse 'Malma station' føles
som en tung dyne, der lægger sig over en og gør det svært at bevæge sig
eller trække vejret frit. Fra første øjeblik suges man ind i den
vemodige og sælsomme stemning og må overgive sig totalt. Schulman er om
muligt bedre end nogensinde!

Fem mennesker sidder i et tog på vej mod Malma station. Passagerne er
et ægtepar, en far med sin 8-årige datter og en ung kvinde, der rejser
alene. Fælles for dem er, at de er på vej til det samme sted for at
finde svar og forløsning. Hvem de er, og hvad der binder dem sammen,
skal ikke afsløres, for det er romanens centrale smertepunkt. 

Det viser sig dog snart, at passagerne ikke befinder sig i toget
samtidig. 'Malma station' fortælles ukronologisk, og tidsmæssigt er der
år mellem deres rejser, ligesom man møder dem flere gange i forskellige
aldre. Schulman kender opskriften på en træfsikker pageturner, men med
'Malma Station' tager han skridtet videre, klipper hele strukturen i
stykker og kaster den op i luften. Det er forvirrende at holde styr på
tid, sted og personer, men det skærper også opmærksomheden og gør det
desto mere spændende at læse sig frem mod den større sammenhæng.

Schulman er en mester i at destillere stemninger, og hans sprog
skaber knivskarpe billeder for det indre blik. Tiden er
allestedsnærværende i 'Malma Station' og går næsten i stå, når der
stilles skarpt på skelsættende situationer og erindringsglimt i
personernes liv. Disse nedslag føles helt som at læse små selvstændige
noveller, gemt i den større fortælling. Andre gange zoomes der ud og
tiden flyder, når man ser begivenheder og livstråde på afstand spændt ud
over mange år. Kombinationen af de skiftende stemmer og den diffuse
tidsfornemmelse får mig til at tænke på svenske Sara Stridsbergs
drømmende fortællestil.

'Malma station' er forstemmende, stemningsfuld og nærmest vægtløs i
sin skildring af sårbare familierelationer og ulykkelige mennesker, der
lever i skyggerne. Det handler om børns ubetingede kærlighed til
forældre og deres tilpasningsevne, om forældresvigt og traumer, der
uforvarende går i arv og ensomme mennesker, der trods gode intentioner
ikke evner at gøre det rette eller række ud efter hinanden. Alt sammen
forrygende godt vævet sammen af Alex Schulman endnu engang.




23/1 2024


Anmeldelse

Børn er Konger af Delphine De Vigan

Det begynder godt og krimieffektivt i Delphine de Vigans nye roman, Børnene er konger. Et dokument med overskrifterne »KRIMINALPOLITIET – 2019« og »SAVNET BARN: KIMMY DIORE« sparker handlingen økonomisk i gang. Dokumentet er et afskrift af en instagramstory: En kvinde shopper sko sammen med sin lille datter og beder sine følgere om hjælp til at vælge mellem skomærkerne. »Mélanie vender telefonen om mod sig selv og siger: »Mine søde venner, heldigvis er I der, og det er jer, som bestemmer.« Spændende!
I et langt tilbageblik til 2001 møder vi herefter romanens to hovedpersoner som teenagepiger, der ikke kender hinanden, men begge er opslugt af finalen på Frankrigs første realityprogram. Mélanie Claux døjer med en kold mor og en indre tomhed, som kun tv kan udfylde. Hendes hedeste ønske er selv at blive realitykendis. Clara Roussel må se finalen i smug, mens hendes kærlige analoge aktivistforældre er ude at protestere mod programmet. Hun drømmer – til stor sorg for sit ræverøde ophav – om job hos politiet.

Vi møder også bogens alvidende fortæller, og her går det galt. Lige fra begyndelsen har denne insisterende stemme tendens til at møve sig i forgrunden med lange betragtninger om samtidens reality- og sociale mediekultur: »Man behøvede bare at vise sig frem og blive stående foran kameraet. Fremkomsten af nye medier fik inden længe dette fænomen til at accelerere. Fremover ville enhver kunne eksistere takket være den eksponentielle forøgelse af vedkommendes egne spor, som man snart fandt ud af ikke kunne slettes igen.« En fortæller med noget på hjerte kan give dynamik og god friktion mellem fortæller- og handlingsplan. Det er ikke tilfældet her. Fortælleren docerer, de Vigans sprog fremstår kedeligt og lidt stift i oversættelsen.
Atten år senere har Mélanie mand og to børn, som hun lever af at filme og leje ud som reklamesøjler på sin youtubekanal, 'Happy Play'. Clara er blevet efterforskningsleder, og hendes forældre er døde. Da Mélanies datter forsvinder, krydses kvindernes veje. Men hvem har bortført Kimmy? Er det en pædofil? Er det onlineaktivisten Nettets Ridder? Er det indehaveren af den konkurrerende youtubekanal 'Team Minibus'? Eller er det Mélanies hemmelige elsker, en falleret realitystjerne, som måske er far til Kimmy og pludselig hejses ned fra plotloftet midt i det hele på side 217?
Faren ved sociale medier
Børnene er konger er skruet sammen som en krimi med sci-fi i ascendanten og handler overtydeligt om faren ved et samfund gennemsyret af sociale medier: et individualiseret overvågningssamfund, hvor alle og enhver selv både er offer og Big Brother. Emnet er interessant. Eksekveringen er ikke.
En del af romanens scener minder mest af alt om de korte sekvenser i det hedengangne DR-program OBS. For eksempel er det bekvemt, men ikke videre troværdigt, når Mélanie under sin første afhøring i 2019 må forklare en politikommissær, hvad en instagramstory er. »En hvad?« spørger kriminalkommissær S. »Svar: En story. Det er en lille video, som man lægger på Instagram. I kort tid. Den bliver kun liggende på nettet i fireogtyve timer. Hvorimod posts, fotos eller videoer ikke forsvinder. Spørgsmål: En story, er det som en historie? Svar: Nej, ikke rigtig … det er snarere små øjeblikke fra hverdagen, som man deler med sit fællesskab, ved De, hvad det er?« Osv.
Romanen veksler ellers fermt nok mellem de to kvinders perspektiver og afskrifter fra efterforskningen. Kidnapperens identitet overrasker, men længe inden da har man fået hamret ind med syvtommersøm, at den egentlige skurk er selve samtiden – og den personificerer Mélanie.
Mélanie, der i en opdateret variation over klicheen om den amerikanske 'pageant mom' udlever sin egen forliste realitydrøm gennem de stakkels poder, hun tvinger til at arbejde som miniinfluencere på fuld tid. Melanie, der konstant ser på sine børn gennem kameralinsen, men aldrig ser dem. Mélanie, der surfer hele vejen til kendisstatus på en bølge af bekræftelsesbegær og lånt succes, i et pastelfarvet skum af pailletter og blomstrede gevandter. Forblændede, væmmelige, men statiske og flade Mélanie.
Over for hende står Clara, en kvinde, der arbejder for meget og ikke tør give sig hen til »den store kærlighed«. En ensom dame-strømer med ben i næsen og issues i bagagen. Hun er arketypisk uperfekt – modig i tjenesten og bange for livet, som den slags kvindelige karakterer gerne er det i krimier og på Netflix. Hun opklarer ikke det store, men pyt, for hendes rolle er primært at personificere det anti-Mélanie'ske: modkulturen, de frakoblede, dem, der ikke er »fulgt med tiden« og derfor møder mediekulturen med »forbløffelse og indignation«. Begge karakterer er alt for instrumentelle til for alvor at være vedkommende.
Jeg tror, der ligger et grundigt researcharbejde bag Børnene er konger. Den handler om et reelt og stort samfundsproblem, og meget af det kritiske tankestof, der lægges i munden på Clara og fortælleren er godt, interessant – vigtigt. Men det er så også dér, bogen får liv. Ikke i sproget, ikke i handlingen, ikke i karaktererne. Børnene er konger kan godt gå hen og få prædikatet »en vigtig bog«, men jeg er træt af vigtig, dårlig skønlitteratur. Jeg er træt af debatbøger, der bliver sendt på gaden forklædt som romaner.




10/6 2024


Anmeldelse af BERLINERPOPLERNE

Den norske forfatter Anne B. Ragde har i
kometfart opnået bestsellerstatus i sit hjemland. Romanen
Berlinerpoplerne, der nu foreligger i dansk oversættelse, lå på de
norske bestsellerlister i 76 uger! Også fortsættelsen Eremitkrebsene,
der kom på norsk i 2005, er strøget lige til tops, har vundet priser og
bliver snart til en tv-serie. Og begge hendes bøger er trykt i mere end
300.000 eksemplarer.

Man forstår godt, hvorfor Berlinerpoplerne har fået tag i det brede
publikum. Anne B. Ragde fortæller de små menneskers historie. Mennesker,
der trods deres beskedne udgangspunkt og deres skæve og kun medium
vellykkede livsforløb, alligevel klarer sig.

Berlinerpoplerne er med andre ord en rigtig få-det-bedre-bog. Det
skal nok gå altsammen, trods alt, hvisker forfatterens spektakulært
rolige, nøgterne og humoristiske stemme ud mellem bogens linjer. Det
skal nok gå.

Det ser ellers ikke for godt ud fra begyndelsen, hvor man får et
grundigt indblik i, hvad en bedemand laver, når han er på arbejde:
Hvordan ansigtet lægges i de rigtige folder, når man er 'ude til et
selvmord.'

Bag røvballegardiner
Hvordan der diskret presses på, så de efterladte vælger den dyreste
kiste. Og hvordan det er at have en hær af telefonbeskeder fra ensomme
enker at skulle forholde sig til.

Bedemanden Margido er den mellemste af de tre Neshov-brødre, der
stammer fra en familiegård på Byneset uden for Trondheim. Men familien
er smuldret, efter at den gamle bedstefar - en vital og karismatisk
figur i familien - for længst er død. Den ældste søn Tor er konverteret
til svineavl. Han har ført gården videre, er forblevet hjemme bag mors
røvballegardiner og er aldrig blevet gift. Til gengæld har han et
inderligt og omsorgsfuldt forhold til sine slagtesøer. En forsømt
mandsperson, der har investeret hele sit liv i at føre verden videre,
som den var engang.

Den yngste søn Elend - en teatralsk rødvinssøppende gourmet-bøsse,
der er vinduesdekoratør og ivrig samler af idiotisk dyre krystalfigurer -
flygtede i et anfald af provinsiel klaustrofobi til København som ung,
hvor han på 12. år lever sammen med avisredaktøren Krumme.

De tre brødre har intet med hinanden at gøre, før den gamle tyran af
en mor en morgen bliver liggende i sengen på gården. Hun er for sidste
gang stået op og har lavet kogekaffe og spartanske madder til sønnen og
den tavse, usoignerede skygge af en far til sønnerne.

Frisk luft
Den døende mor får bragt familien sammen på hospitalsgangen og på slægtsgården, hvor gamle lig familiært vælter ud af skabene.

Med evner som en indfødt beskriver Ragde den indeklemte stemning i
bedaget norsk landboliv. Bogen giver åndenød. Og i legende let
fortællestil skaber Ragde et akut behov udluftning. Den friske luft
gestalter sig velkomment i skikkelse af svineavlerens hemmelige datter,
Torunn.

Hun er Ragdes heltinde, der både i den ene og den anden betydning
starter en hidsig hovedrengøring på slægtsgården sammen med den
hjertelige bøsseonkel fra København.

Selv om den skrøbelige familiekonstruktion igen og igen truer med at
brase sammen, forenes temperamenterne til julemiddag i den rengjorte
stadsstue på gården, hvis jord og historie er rammet ind af de
poppeltræer, som tyskerne medbragte fra Berlin under krigen.

I stil og stemning kan Ragdes læsevenlige og finurlige roman minde om
den franske succesforfatter Anna Gavaldas roman Bare sammen, der kom i
dansk oversættelse i 2004.

Begge bøger er befolket af små, sære skæbner, der har dårlige
barndomsminder i bagagen og er skuffede i kærligheden og de nære
relationer. I trods finder de sammen og rejser sig ved fælles hjælp og
tager fat på livet.

Berlinerpoplerne er skrevet frem på en tilbageholdende og
underspillet måde, der alligevel er fuld af optimisme, fordi
forventningerne til verden og menneskene er så lave, at selv den mindste
menneskelighed bliver en gave. En gave, som Ragde på fin vis får givet
videre til læserenf

Anmeldelse Den stjålne Vej

Barsk og virkelighedsnær fortælling om tre afghanske skæbner – en ældre mand, en midaldrende kvinde og en ung dreng – der med livet som indsats kæmper for rettigheder og retfærdighed.
Bogens centrale tråd og karakter er ingeniøren Khan, som bygger og asfalterer en vigtig vej i Helmand-provisen. Taleban, som kæmper mod dens slags udvikling og vestliggørelse, er imod byggeriet. De kidnapper Khan, og planen er at slå ham ihjel. Trods daglig tortur og trusler i fængselscellen vælger Khan at tage kampen op. Modigt udfordrer han talebanerne i deres opfattelse af islam, og det kommer der stærke sekvenser ud af:
”Tror I virkelig, at nogen bliver omvendt til islam, ved at I farer rundt og kidnapper børn, afkræver penge af forældrene, sprænger bomber og dræber uskyldige? Hvilke mennesker vil omvende sig til en Gud, der er så vanvittig?”
Mens Khan kæmper for at modernisere og udvikle landet økonomisk - ved hjælp af et effektivt og moderne vejnet - så kæmper vores næste skæbnefortælling, Malika, for kvindens muligheder og rettigheder i et kvindefjendsk land. Malika leder i al hemmelighed læseundervisning for afghanske kvinder, samtidig med hun fortvivlet forsøger at tackle den vanskelige situation på hjemmefronten, at hendes mand har taget en ny hustru på bare 13 år.
Sideløbende med historien om Khan og Malika folder fortællingen om den 10-årige Javeed sig ud. Javeed er gadedreng og bliver i starten af romanen udsat for en grov voldtægt af en af områdets ledende politibetjente, hvilket får fatale konsekvenser for det forældreløse barn.
I bogens efterskrift afsløres det, at romanen bygger på virkelige begivenheder. Anne-Cathrine Riebnitzsky, som er uddannet fra forfatterskolen, har været udsendt som sprogofficer i Afghanistan. Hun har derfor haft mange af disse menneskeskæbner tæt ind på livet, og det bærer romanen tydeligt præg af.
’Den stjålne vej’ er en yderst velskrevet og vellykket roman, som får mine varmeste anbefalinger!

Anmeldelse af Som Boblerne i Bækken - Elsebeth

Hvis man kan lide at læse om mennesker og historie, kan jeg anbefale »Som boblerne i bækken«, der er en litterært bearbejdet familiefortælling i en historisk ramme.
Det kan jeg, så jeg har inviteret Ulla Fasting, som er tidligere medlem af Det Etiske Råd og tidligere regionsrådsmedlem i Region Midtjylland, sygeplejerske og MPH, til at tale om bogen på valgfaget: »Lægen og litteraturen«, på medicinstudiets kandidatdel på Aarhus Universitet. Vi har aftalt at bruge bogen som udgangspunkt for en diskussion om lægens, sygeplejerskens og apotekerens rolle igennem tiden.
Selvom bogen har et herligt mylder af mennesker, hvis historier fletter sig ind og ud af hinanden, er apoteker Jakob Møller central som patriarken, hvis veluddannede og progressive efterkommerne breder sig ud over landet.
Jakob Møller er i 1805 apoteker ved Det Kgl. Fredriks Hospital. Han er præget af naturvidenskaben og derfor i opposition til tidens anvendelse af uvidenskabelige metoder, f.eks. brug af igler. Han har også kontroverser med hospitalsadministrationen, fordi det er svært at levere den aftalte medicin til de aftalte priser, når der også skal være ressourcer til udvikling af ny medicin, som han anser for en vigtig del af stillingen. Ulla Fasting fortæller de studerende, at hun genkender nogle af de diskussioner mellem administratorer, fagfolk og forskere, som Jakob Møller havde, fra sin tid som regionspolitiker.
En af Jakob Møllers døtre Augusta bliver sygeplejerske under koleraepidemien i København i1853. Hun og svigerinden opretter senere den første højskole for unge kvinder i Danmark i broderens præstegård i Borbjerg uden for Holstebro. Augusta assisterer også den lokale læge ved at pleje patienternes sår og etablerer en medicinsk urtehave ved præstegården. Ulla Fasting fortæller, at hendes far var praktiserende læge, og at hun som barn kørte rundt med ham til patienterne på haderslevegnen. Hun fik således tidligt et indblik i lægegerningen og lægeplanter.boblerne i bækken«, der er en litterært bearbejdet familiefortælling i en historisk ramme.
Det kan jeg, så jeg har inviteret Ulla Fasting, som er tidligere medlem af Det Etiske Råd og tidligere regionsrådsmedlem i Region Midtjylland, sygeplejerske og MPH, til at tale om bogen på valgfaget: »Lægen og litteraturen«, på medicinstudiets kandidatdel på Aarhus Universitet. Vi har aftalt at bruge bogen som udgangspunkt for en diskussion om lægens, sygeplejerskens og apotekerens rolle igennem tiden.
Selvom bogen har et herligt mylder af mennesker, hvis historier fletter sig ind og ud af hinanden, er apoteker Jakob Møller central som patriarken, hvis veluddannede og progressive efterkommerne breder sig ud over landet.
Jakob Møller er i 1805 apoteker ved Det Kgl. Fredriks Hospital. Han er præget af naturvidenskaben og derfor i opposition til tidens anvendelse af uvidenskabelige metoder, f.eks. brug af igler. Han har også kontroverser med hospitalsadministrationen, fordi det er svært at levere den aftalte medicin til de aftalte priser, når der også skal være ressourcer til udvikling af ny medicin, som han anser for en vigtig del af stillingen. Ulla Fasting fortæller de studerende, at hun genkender nogle af de diskussioner mellem administratorer, fagfolk og forskere, som Jakob Møller havde, fra sin tid som regionspolitiker.
En af Jakob Møllers døtre Augusta bliver sygeplejerske under koleraepidemien i København i1853. Hun og svigerinden opretter senere den første højskole for unge kvinder i Danmark i broderens præstegård i Borbjerg uden for Holstebro. Augusta assisterer også den lokale læge ved at pleje patienternes sår og etablerer en medicinsk urtehave ved præstegården. Ulla Fasting fortæller, at hendes far var praktiserende læge, og at hun som barn kørte rundt med ham til patienterne på haderslevegnen. Hun fik således tidligt et indblik i lægegerningen og lægeplanter.
 Ulla Fasting slutter sin fortælling, og de studerende stiller ivrigt spørgsmål, herunder: »Kommer der en efterfølger?« og Ulla smiler: »Jeg er allerede i gang«.

Anmeldelse af Under er Blodrød Himmel af Mark Sullivan - Elsebeth

Wow med wow på, må jeg ærligt sige. Den er gribende på en tragisk, historisk og for mig, anderledes måde... Ok, bogens omdrejningspunkt er mangfoldigt, men koncentrerer sig om 2. Verdenskrig, og Tysklands erobring af Italien. Og lignende bøger, er der formentlig skrevet flere af. Men altså... Denne her, kan noget ganske særligt. Der sker så mange grusomme, ufatteligt smertelige og tragiske ting, som den Tyske Værnemagt jo havde for vane, at gøre overfor alt og alle, der ikke stemte overens med deres overbevisninger. Men altså, så meget vold, så meget menneskelig tragedie, og et lands ødelæggelse. Og så alligevel, kan der eksisterer, vokse og blomstre kærlighed. Så meget sorg, så mange ofre, og så forbandet meget fornedrelse. Og alligevel, kan en ung mand, sidst i teenageårene finde styrke hvor andre “bløder” og svinder ind. Hvad denne unge mand ikke må gennemgå rent psykisk og fysisk. Hvordan kan man opleve og udsættes for så ufattelig meget tragedie, og så alligevel bevare overlevelsesinstinket? Finde tid, overskud og motivation til, at dele sit hjerte i 2. Krigen og kærligheden. Som Anne Linnet sang: Under en blodrød himmel. Du har sat dig på tværs, i mit indre univers, og på trods af, jeg har læst mange bøger skrevet af jøderne, og om 2. Verdenskrig, så er det alligevel dig, der giver mig gåsehud, gør mig eftertænksom og sætter livet i relief. Jeg håber ikke, I føler jeg har givet for mange detaljer, men wow altså. Jeg kan på alle parametre anbefale jer, at læse denne fantastiske og yderst velskrevet bog.

.